For Jannik Neergaard Jensen var livet som ambulanceredder både meningsfuldt og krævende. Hver dag gjorde han en forskel for mennesker i krise. Det var et arbejde, han var stolt af. Men det satte også sine spor.

I dag arbejder Jannik ikke længere som redder. Efter 12 års hårdt arbejde med slid på både krop og psyke, døgnvagter og et arbejdsskadeforløb, er han i dag førtidspensionist.  

For de 12 år med akutte nødsituationer og belastninger fik konsekvenser. Først i form af søvnproblemer og øget irritabilitet, senere panikanfald og endelig en PTSD-diagnose. Efter en lang og opslidende proces, fik Jannik anerkendt sine psykiske symptomer som arbejdsrelateret skade med mén. 

“Man hænger meget af sin identitet op på uniformen. For mig betød det, at arbejdet blev en stor del af min identitet – og det havde en kæmpe betydning, både personligt og i forhold til kollegaerne,” fortæller Jannik.

Jannik understreger, at belastningen i faget ofte kommer gradvist, og at symptomer ignoreres, indtil de bliver uundgåelige.

Han påpeger, at for reddere er grænserne for psykisk arbejdspres bare højere – og at dét kræver en fagforening, der forstår en redders hverdag og arbejdsgange. Det indgående og specialiserede kendskab til branchen er vigtigt, for ellers risikerer redderne blot at blive væk i mængden, som én ud af mange faggrupper.

Jannik var i mange år medlem af 3F, men oplevede, at reddernes særlige udfordringer blev overset. 

“Vi er havnet i en stor kasse sammen med chauffører, fabriksarbejdere og mange andre. Det er ikke fordi, de ikke er dygtige – men deres hverdag kan ikke sammenlignes med vores. Og i de store forbund bliver vores stemme væk.”

Han tror på, at en fagforening, der er skabt af og for reddere, kan gøre en forskel:

“Jeg var rigtig frustreret over 3F. De modarbejdede nærmest vores sag og var lidt for kammeratlige med arbejdsgiverne.  Når man sidder til forhandling, nytter det ikke, at nogen kan løbe om hjørner med os. I Reddernes ved de, hvad det handler om – for de har selv stået der.”

Han er overbevist om, at hans arbejdsskadesag kunne have fået et bedre forløb, hvis han var skiftet til Reddernes Fagforening tidligere:

“Havde jeg skiftet bare en måned før, havde jeg stået bedre – også økonomisk. I Reddernes har man folk, der ved, hvad det handler om.”

For Jannik er det afgørende, at Reddernes Fagforening er skabt af reddere for reddere. Det betyder, at de kender hele arbejdsgangen – ikke kun selve arbejdet i ambulancen, men også de mange faktorer omkring arbejdstid, stationer, kollegaskift og afspadsering.

“Det er alle de små ting, som ikke står i jobbeskrivelsen, men som fylder i hverdagen. Det forstår kun folk, der selv har stået der.”

Selvom Jannik ikke længere kan arbejde fuldt i faget på grund af sin helbredstilstand, ønsker han, at hans egen historie skal styrke kampen for andre reddere. Han håber, at flere vil melde sig ind, så fagforeningen kan samle hele branchen og stå stærkere ved forhandlinger.

“Jo flere vi er, jo stærkere står vi. Vi har brug for én fagforening, der er skabt til os – og som kæmper vores sag. Reddernes Fagforening er den mulighed.”