Af Martin Nielsen

Sommeren er forbi, og mens de fleste er tilbage på vagt igen, er andre beriget med lidt ferie. Den tid kan jo for nogen bruges med en god bog, og vi fra Reddernes Fagforening vil gerne komme med vores anbefaling til noget, der både underholder og provokerer til refleksion.

Jakob Elkjær udgav i april romanen Magt, løst baseret på hans erfaringer som tidligere pressechef for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), under Lizette Risgaard. Romanen følger journalisten Asger Mørch, der lever en hensygnede tilværelse som nyhedsbrevsskribent hos Skat efter at have måtte forlade et højt profileret job som pressechef i Skatteministeriet grundet hensynet til sin psykisk syg søn. Asger får tilbudt jobbet som pressechef for den fremadstormende yngre kvindelige formandskandidat, Connie Hansen, hos en større dansk fagforening meget lig en hybrid mellem 3F og Dansk Metal. Men MeToo-sager, pamperi og afkobling fra underklassens behov danner hurtigt bagtæppet for handlingen. Bogen er dystopisk – men knap så fiktiv, som man kunne ønske.

Reaktionerne har været stærke. Kommentator Gitte Redder fra mediet A4 kaldte i en kommentar Elkjærs kritik for et karaktermord på fagbevægelsen. Elkjær selv svarede, at hans bog er tænkt som et “los i røven” til en bevægelse, der har sat sig alt for godt til rette i magtens komfortzone, og stædigt nægter at gøre noget ved problemerne i fagbevægelsen i dag.

Vi har talt med ham om bogen, fagbevægelsens tilstand og hans håb for fremtiden.

Manglende bæredygtighed

“Man kan jo ikke køre med underskud på lang sigt. De taber medlemmer, økonomien bliver svækket, og det giver dem mindre legitimitet. Når du har mindre styrke, kan du kæmpe dårligere for dine medlemmer – både over for Christiansborg og ude på arbejdspladserne.”

Sådan lyder det fra Jakob Elkjær, der mener, at fagbevægelsens problemer i høj grad handler om en manglende erkendelse af virkeligheden – og en struktur, der ikke længere hænger sammen med de opgaver og medlemmer, den skal tjene.

“Det synlige pamperi – dyre hovedsæder, rejser og overforbrug – står ovenpå et dybere problem: Et tungt, gammeldags system med alt for mange lokalafdelinger og alt for mange højtlønnede formænd.”

Ifølge Elkjær skal fagbevægelsen i langt højere grad fokusere på at være til stede dér, hvor medlemmerne faktisk er: På arbejdspladserne og i folks lommer – via telefonen og appen, ikke via betonkontorer på havnekajen i Esbjerg.

De forsømte unge

Han mener også, at fagbevægelsen har tabt grebet om de unge.

“Vi ved fra tallene, at 8 ud af 10 unge har været medlem af en fagforening inden de fylder 30. Men de fleste flygter igen. De har været med, men er blevet skuffet. Det er ikke fordi de ikke ved, hvad en fagforening er – det er fordi de ved det.”

Elkjær peger på, at de unge ofte starter deres arbejdsliv i restaurationsbranchen, eller i platformjobs som Volt-bude o.l. Her er arbejdsforholdene kaotiske, og fagbevægelsen har i praksis givet op i disse sektorer.

“Der er et a-hold og et b-hold og fagbevægelsen kæmper mest for a-holdet. For sådan nogle som mig – med overenskomst, spisepause og ferier. Men b-holdet? Dem ser vi først, når vores egne børn får job som tjenere.”

Elkjær påpeger netop hans egen søns indspark, da han selv prøvede at få sønnen overbevist om at melde sig ind i en fagforening, hvor sønnen fandt at fagforeningerne slet ikke talte til ham.

”Han var inde og kigge på deres hjemmeside på sin telefon, og så var han sådan: ”Nej, det kan du ikke mene, altså! Det er jo stenalder det her”. Der er simpelthen for langt fra det det fagbevægelsen kan på nettet, til at unge mennesker kan se sig selv i det.”

Loyalitet overfor partiet

Den anden store hovedpine er, ifølge Elkjær, fagbevægelsens nære bånd til Socialdemokratiet. Han peger på, at man i visse tilfælde er mere loyal over for regeringspartiet end for medlemmernes interesser – eksempelvis i debatten om Arne-pensionen og Store Bededag.

“Det er lidt mærkeligt, at fagbevægelsen hylder en regering, der vil have lønnen ned og arbejdsudbuddet op. I stedet burde man spørge: Hvem tjener det her egentlig og er det i vores medlemmers interesser?”

Men Elkjær er ikke modstander af fagbevægelsen – tværtimod.

“Der er mere brug for fagbevægelsen end nogensinde før. Men det kræver en brutal ærlighed, og at vi tør skære helt ind til benet. Det er for vigtigt til bare at holde vores tid ud.”

På spørgsmålet om, hvad han ville gøre først, hvis han havde magten, svarer han kort og klart:

“Kontingentet skal ned – især for unge. Lokalafdelingerne skal skæres ned. Stop pamperiet. Og sørg for, at alle nye satsninger vurderes ud fra, om de kan hverve medlemmer – især unge.”

Jakob Elkjær er ikke i tvivl om fagbevægelsens berettigelse – men han er dybt bekymret for dens fremtid, hvis ikke der sker en radikal forandring.

“Løsningen er ikke at melde sig ud. Løsningen er at kæmpe for, at fagbevægelsen igen bliver en bevægelse. Ikke bare en maskine.”

Bogen ”Magt” kan købes hos boghandlere og online, foruden den gratis kan lånes som både lydbog og E-bog via bibliotekernes app, eReolen. Den er en anbefaling værd – ikke kun som sommerlæsning, men som refleksion over det, vi er sat i verden for: At styrke forholdene for jer som medlemmer.

Foto: Sara Galbiati